Nyeste opdatering Øverst. – Se evt. dagbogen ovre til højre.
6. marts 2011:
Lige en lille opdatering af hvad der er sket de sidste par dage
Ved ankomsten i Kastrup var løbeven Peter og Lotte samt min Søsters svigerinde Elin med familie mødt frem for at tage imod os. Det var dejligt, Vi fik lige en kop kaffe og snakkede så om vores tur. alt mens Camilla kiggede fra den ene til den anden og smilede engang imellem.
Camilla faldt i søvn lige inden vi skulle lette fra Kastrup og sov hele vejen til Tirstrup og hun blev ved med at sove, der var et stort frembrud af familie ude i Tirstrup og vi nåede at sige goddag til alle inden Camilla vågnede. Alle så Camilla smile og hun var i godt humør, Der var kaffe, Brunsviger og trøfler til alle… 😉
Da vi kom hjem så vi den fine “stork” som var hængt op i vores garage. Ja vi skulle jo ikke have en “stork” så svigerfar havde kreeret en fin flyvemaskine, med danske og kinesiske flag på og SAS skrevet på halen. Den er der mange som har kommenteret.
Onsdag eftermiddag afholdte vi en lille fremvisning af Camilla. familie og de nærmeste venner var inviteret. Vi fortalte lidt om børnehjemmet Camilla havde boet på, og hvordan hun var da vi modtog hende. Det blev til et par gode timer og Camilla klarede det rigtig godt, efter en lille time lagde hun sig til at sove.
Vi har været en tur nede på Gågaden i Aarhus og gå med Camilla i klapvogn, det havde vi glædet os til dengang vi var i Kina. At komme hjem til Aarhus og gå ned af gågaden med klapvogn sikke en fornøjelse. Ingen travlhed bare ren hygge.
Ellers har vi bare været hjemme og nydt hinanden. Stået tidligt op om morgenen, fået en formiddagslur. Hygget og leget lidt igen til middag, og sovet lidt om eftermiddagen. Og leget efter aftensmaden, og så bliver det ellers sengetid.
Kashi har nogenlunde accepteret at der nu er kommet en lille pige i huset som larmer lidt engang imellem, han har fundet ud af at der er noget legetøj som han ikke må tage. Og så har vi opdaget at han nu ikke længere sover uden for soveværelses døren om natten, men han bliver ned i stuen faktisk hele natten, Måske fordi Camilla larmer lidt når hun ellers vågner om natten…!
2. marts 2011: 15.20 Beijing tid & 8.20 dansk tid
Ja jeg kører stadig i Beijing tid. Uret er ikke stillet om til dansk tid. det er noget af en omvæltning at komme hjem til danmark midt om natten. klokken var jo først ca 04.30 efter vores tidsvaner da vi gik i seng i aftes / nat.
Camilla og jeg har været ved bageren og hente rundstykker som vi skal op og vække MOR med…. Det blir hyggelig
TAK til alle for den fine velkomst både i Kastrup og i Tirstrup. Jeg har desværre ingen billeder fra Tirstrup, men der kommer nok nogen engang….
28. februar 2011: 22.35 Beijing tid & 15.35 Dansk tid
Jeg har idag været på ambassaden og aflevere Camillas pas og et foto. I morgen skal jeg så over og hente det igen. Det er snart slut med at være i Kina.
Lige inden middag idag tog vi i Beijing Zoo for at se Pandaerne og så Aquarium. Vi havde solskin og dejligt vejr, dog lidt koldt, lige omkring frysepunktet. Det var en kæmpe oplevelse at se Aqua…. Kæmpe aquarier til fiskene og meget tilskuer venligt. Man kunne virkelig se fiskene i det helt klare vand og de kæmpe ruder.
Hvad Pandaerne angår, så var vores første indtryk at det da var lidt sørgeligt med kun 2 stk. og så i et bur indenfor…. meeen vi fandt udenfor og om bag ved hvor der var pandaer.. Og Camilla så ud til at synes om de store dyr…. Hun smilede i hvert fald og grinede mens hun sendte høje lyde…
Lige nu er vi i fuld gang med at pakke kufferter
tasker og poser…. Det ser liiiige ud til at vi kan have det hele… eller jaa, der er lige nogle enkelte ting som vi lader stå tilbage på hotellet.
Vi siger godnat og så ses vi snart hjemme i Dk igen…
Mange tak til DIG for at følge med på siden og skrive små eller lange hilsner til os på Mail eller i Gæstebogen.
Mange hilsner fra
Camilla, Betina & Ulrik.
27. februar 2011: 22.40 Beijing tid & 15.40 Dansk tid
Vi har haft en hel fridag i dag. Og troede vi skulle sove længe, da Camilla havde været vågen 1½ time fra 01.30 til 030.00 men nej ingen lang morgen søvn til os…Vi skulle da op og have noget ud af dagen, kl. 05.30 var Prinsessen klar til at komme op og i tøjet og ud og opleve noget. Så Far & klapvognen blev gjort klar til rundtur på hotellet.
Vi tog en hygge dag på det nærmeste marked… hvor man kan finde alt…. og så prutter man lidt om prisen eller måske meget…. en taske til 240 fik vi til 40 og en spilledåse til 270 fik vi til 150. Så der er lidt forskel på hvor meget man kan presse prisen alt efter hvilken vare det drejer sig om.
Til frokost var vi på restaurant med Gitte & Jim hvor vi fik lidt forskellige småretter. Vi sidder foran kokken mens han steger og braser. Det er dog ikke alt vi spiser – vi fik bla. nogle små fisk med hoved og hale som var fyldte med rogn. De så farlige ud..
Kl 16.30 var vi alle blevet inviteret på kage ude på gangen. Det er Caroline der er blevet 2 år mens vi er hernede. Det syntes både børn og voksne var rigtig hyggeligt – der blev leget og snakket og selvfølgelig spist kage og sunget fødselsdagssang.
Til aften tog næsten alle par med børn på Thai restaurant.
Nu kæmper Ulrik med at få Camilla til at sove for hun sov ret sent til middag og tog igen en lille lur da vi var på vej ud at spise. Klapvognen er hun nemlig blevet meget glad for. Når hun bliver lagt i den i køreposen ligger hun lunt og godt og det er så dejligt når de køre med mig.
26. februar 2011: 20.45 Beijing tid & 13.45 Dansk tid
Så er vi godt ankommet tilbage i Beijing igen.
Vi var noget spændte på hvordan det skulle gå at komme ud og flyve med Camilla. Det var jo ikke til at vide om hun fik voldsom trykken for ørerne. Men hun klarede det rigtig godt.
Det lykkedes at få hende til at sove lige inden flyet lettede og så sov hun en lille ½ time. Så skulle hun lige ha lidt mælk og der skulle leges, så landede vi igen…
Vi er alle trætte igen igen… og er snart på vej i seng. Nu glæder vi os til at komme hjem, men mon ikke nok lige vi når at komme i Beijing Zoo og se Pandaerne inden.
Smider lige en stak billeder af en glad & dejlig pige her fra Kina…. 😉
23. februar 2011
denne tekst er opdateret d. 24. februar.
I går havde vi en rigtig god dag. Vi stod op 05.30 vi skulle på en lang bustur.
ca 4½ timers køretur havde vi fået oplyst, men det tog kun ca 3 timer 45 min.
Vi skulle besøge Børnehjemmet hvor Luca – Lui – Karoline – Rasmus & Camilla havde boet.
Og så skulle vi også rundt og se hvor børnene var blevet fundet.
Det var en lang rejse for os alle, ikke mindst for børnene, men samtidig var det også en vigtig rejse for os alle at se så meget som muligt af vores børns historie og baggrund.
Vi havde et ønske og et behov for at se hvor Camilla kom fra, hvor var hun fundet og hvor havde hun boet, hvordan var børnehjemmet og hvilken seng havde hun haft. Der var mange ting vi gerne ville se, fornemme og opleve.
Da vi ankom til Suqian, blev vi modtaget ved bygrænsen af folk fra børnehjemmet og eskorteret til et fint spisested i byen, her blev vi inviteret indenfor til en stor og flot middag af Adoptions bureauet & børnehjemmet.
Vores kinesiske guide som har 10 års erfaring med adoptioner fortalte os at det bestemt ikke er hver gang man bliver inviteret ud og spise og da slet ikke i det omfang som denne middag. Der blev disket op med cigeretter, vin og utrolig meget mad. De var helt sikkert henrygte og glade for at vi kom og adopterede børn lige nettop fra deres børnehjem.
Vi skulle nu på tur rundt i byen og området ved Suqian for at se hvor børnene var blevet fundet. Folk fra børnehjemmet tog med i bussen for at vise os det helt præcise sted. Nogle steder var lettere at finde end andre da det evt. var ved en bestemt fabrik eller uden for et sygehus eller et andet fast og kendt sted. Men Camillas sted var ikke helt så nemt at finde. I en avisartiklen stod der hvor hun var fundet, området bar tydelig præg af fattigdom. Vi har valgt at lade dette være det som vi fortæller om camillas findested og derfor er der heller ingen billeder fra stedet.
Bagefter tog vi hen for at se Børnehjemmet. Det var en ny bygning, som var blevet bygget og taget i brug for kun 2 år siden. Der var pænt og rent, men samtidig også koldt. derfor havde plejerne og børnene jakker og varmt tøj på indenfor.
Vi kunne straks kende nogle af de ting som Camilla var blevet fotograferet ved og steder i rummet som vi havde fået billeder fra.
Plejerne sad og legede med børnene som stadig var der. Vi så 2 stuer. En med børn der kunne gå og så den stue som camilla havde boet på. Vi gik ind for at se hvor Camilla havde sovet, og fik lov at tage et billede med camilla i sengen. Børnehjemmet fik lidt flere gaver fra os og vi fik taget et par billeder ude i forgangen af plejerne og os selv.
Nu var klokken også blevet 17.20 og vi skulle til at vende snuden mod Nanjing igen. det kunne jo godt tage op mod 4½ time at komme hjem, alt efter trafikken. Det var en lang tur hjem. Camilla var træt og begyndte at blive lidt pyldret…. så har vi også prøvet det. hun ville ikke sove i bussen, Hun ville bare stå op ved Far hele tiden, så armene blev virkelig ømme og trætte.
Siden kort udsnit er opdateret.
22. februar 2011: 16.00 Nanjing tid & 09.00 Dansk tid.
Vi har sovet ok i nat. Camilla vågnede ca hver 2 timer og klynkede lidt hvor efter hun faldt i søvn igen. Men jeg vågnede flere gange i løbet af natten for hun laver nogle andre lyde end jeg er vand.
Vi var tidligt oppe 05.45. Vi kunne gøre os helt færdige inde Camilla vågnede. Vi havde regnet med at 35 min var fint til at spise i. men nu ved vi at det tager længere tid at spise med en lille pige. Vi fik ikke så meget morgenmad men lidt. Jeg var også lidt nervøs for dagen.
Der var afgang kl 7.30 til CAB kontoret igen. Det er i dag hele den officielle del af adoptionen finder sted. Først skal vi tale med registratoren og bagefter notaren. Vi var i dag ikke de sidste der skulle ind. Alt forløb fint selv om jeg syntes jeg hørte Ulrik sige at jeg var 43. så det var til stor underholdning for registratoren. Gid jeg havde holdt min mund.. Det hele var overstået på 15 min og vi fik sat ca 6 fingeraftryk hver. Så nu er der virkelig sat punktum under at hun er vores. Vi har fået et fint dokument med billede på.
På vejen hjem var vi forbi et stort center for at købe bleer, modermælkserstatning mm. Vel hjemme igen fik Camilla en tør ble og 450g mælkevælling. Hun har en god appetit. Nu sover hun. Ulrik kørte lige en tur ude på gange med hende i klapvognen så sov hun. Hun ville ikke sove i træmmesengen. Hun er nem at få til at smile og grine nu. Virker til at være en glad pige. Ulrik har fået en rigtig god kontakt til hende og der er ikke tvivl om at hun kan genkende ham.
Det var skønt da vi i går fik hende at det tykke vattede tøj og kunne se en skøn og velskabt pige. Hun er godt i stand men ikke så tyk som vi først troede ud fra billederne. Hun kan lide at der sker noget og vil meget gerne stå på sine ben. Gider ikke sidde ned for længe. Vi kan tydeligt fornemme at hun er van til at ligge meget på rygge. Hun græder og viser utilfredshed når vi ligger hende på maven. Det er hun sikkert ikke van til.
I morgen går turen til Børnehjemmet det glæder vi os meget til, selv om der er en bustur på 4.5time hver vej.
21. februar 2011:
Skrevet dagen efter.
Så er det i dag den store dag vi har ventet på i så mange år.
Vi har sovet forbavsende godt begge to. Ingen sommerfugle fra morgen af – kun nogle små nogle.
Vi skal være klar til at kører kl 13.30. og vi mangler at få fat i et slips – det vi havde taget med herned har vi desværre glemt i kufferten på hotellet i Beijing.
Efter en god solid gang morgen mad, bevæger vi os over i byen. Lige bag hotellet. Vi bor meget centralt så det er skønt. Efter nogle butiksbesøg finder vi endelig en butik med 8 slips. Vi køber det ene – det går an. Tilbage på værelset bliver der sidste ting pakket. Pusletaske med ekstra tøj og bleer. Flaske med vand, banan og kiks mm. Vi ved ikke helt hvad vi skal forvente os, men der kan godt blive lidt vente tid på CAB. Nu begynder sommerfuglene at melde sig. Vi går ned i lobbyen og venter på de andre. Nu er der afgang. Turen i bussen føles lang – selv om det kun tager 20 min. hver gang vi holder for rødt. Liver mine sommerfugle op. Kør Kør.
Vi har fået at vide at vi på CAB for et stort rum til vores gruppe og at børnene vil komme ind 1 for 1 og at der vil være god tid til overdragelsen inden den næste kommer. Vi har sagt ja til at få sidst så Ulrik kan nå at tage billeder af de andres overdragelse. Mon vi fortryder det senere? Mens bussen er ved at parkerer, får vi øje på nogle børn, som bliver båret hen til CAB kontoret jeg spotter straks Camilla og får en klump i halsen. Åh luk mig ud tænker jeg, men ved jo godt at det må vente og at tingene skal gøres på en bestemt måde. Mens vi står uden for CAB kontoret og venter på at komme ind i konference lokalet kan vi stå og kigge ind på nogle af børnene også Camilla. Det er lidt hårdt og jeg ryster en del. Hvorfor sagde vi nu også ja til at være de sidste.
Da det første barn kommer ind og græder en del da plejeren giver det fra sig er det svært at holde tårende tilbage. Hvordan mon Camilla vil reagere når vi får hende. Vi ved jo godt at det bare er et sundt tegn hvis barnet græder men det er da hårdt at se på. De store børn græder en del mens de lidt mindre ikke rigtig lader til at forstå hvad der foregår. Nu er det vores tur og camilla står allerede i døren på arm ved en plejer inden Ulrik får givet kameraet videre. Men så er alt omkring en lige meget. Her er hun vores lille guldklump. ENDELIG. Hun kigger lidt betuttet på os. Først lidt tilbageholdende og meget på vores pande og hår. Men der går ikke længe inden hun ser os i øjnene. Det lykkedes at få et forsigtigt smil fra hende lidt senere. Plejerene går en rundet og snakker med os alle og besvære spørgsmål. Camilla reagere på sit navn da plejeren kalder på hende og da hun kildre hende får vi et stort smil frem. Vi forsøger at gi hende lidt vand – men det rynker hun på næsen af. Men banan er et hit. Dog i små stykker.
Tilbage på hotellet får hun 2 flasker med en blanding af mælk og vælling i en flaske. Det spiser hun hurtigt. Vi forsøger at ligge hende hen ved 20 tiden som hun plejer. Hun virker rigtig træt oven på den lange dag. Men hun er temmelig forkølet og kan ikke sove. Hun falder i søvn hos mig og når jeg ligger hende ned går der 5 min så græder hun. Efter 8 forsøg sover hun helt.
Ulrik har i mellem tiden hentet aftensmad og en flot kage til gangmødet kl. 21. Det skal da fejres vi har fået børnene – dog kun til låns til i morgen. Det er først efter i morgen de er vores.
21. februar 2011: 11.00 Nanjing tid & 04.00 Dansk tid
NU er det snart…. KUN 3 timer tilbage. Det er kl. 07.00 Dansk tid det sker.
Kameraet er nu blevet vent og drejet den ene gang efter den anden… batterier er kontroleret hukommelseskort er kopieret over på computeren og en ekstra kopi er lagt på flere USB stik.
Alt er linet op på sengen og gået igennem igen & igen. legetøj, Bleer, mad, vand, sut og hvad ellers man skal ha med er på vej ned i tasken.
Betina er igang med at stryge min skjorte. gaverne & erstatningstøjet til Børnehjemmet og til Plejerne på Børnehjemmet er pakket i fine gaveposer.
Vi venter bare på at klokken skal blive 13.00 hvor vi har en aftale om at mødes i receptionen, så vi lige kan få styr på de sidste spørgsmål.
Jeg vil gerne skrive at jeg uploader et billede eller flere når vi kommer hjem på hotellet sammen med Camilla…. men jeg kan ikke love noget.
måske kommer der et billede og ingen tekst, eller lidt tekst og ingen billeder… i må bare ha lidt tålmodighed så kommer der nok et eller andet engang….
19. februar 2011: 23.20 Nanjing tid & 16.20 Dansk tid
Vi tog fra hotellet 9.45. Vi efterlod en stor kuffert og 2 poser på hotellet. Utroligt nok kunne vi ha vores ting i de 2 kufferter.
Det gik hurtig med at tjekke ind og komme i gennem sikkerhedskontrollen ude i lufthavnen, for vores kufferter var sendt i forvejen. Turen i flyet tog 1 time og 45 min. Der var en lille servering i flyet, så tiden gik hurtig.
I lufthavnen mødte vi Michael som er vores kinesiske lokal guide her i Nanjing. Han skal hjælpe os hele vejen igennem alle de officielle møder og papirer. Han har 10 års erfaring med adoptionsprocesser, så vi er i trygge hænder. Vi har alle været ude og spise i aften og fået typisk kinesisk mad. Det var som i kan se på billederne ved runde borde hvor den midterste del kunne dreje rundt. Så er man fri for at sende maden rundt. Michael bestilte noget forskellig og vi smagte interesseret på tingene.
På vejen hjem til hotellet kunne vi rigtig opleve stemningen her i Nanjing – der er stadig fejring af den første fuldmåne i det nye år – lanternefest. Der er pyntet op med lanterner og lys alle vejne. Der var virkelig mange mennesker på gaderne.
Vi er trætte og i morgen kan vi sove længe – skønt..
18. februar 2011: 22.20 Beijing tid & 15.20 Dansk tid
Vi har haft en rigtig god dag igen i dag…
Vejret har vist sig fra den flotte side. Skyfrit og helt vindstille.
I morges stod vi tidligt op og spiste morgenmad, og så var det ellers afgang til den Kinesiske mur. Efter 1 time og 45 min var vi fremme. Jason vores guide havde valgt at vi skulle til et lidt mindre besøgt sted, og denne del af muren er ikke den der ligger tættest på Beijing. Vi besluttede at tage turen op til muren med lukket lift. Vi kunne også ha valgt stolelift op og bobslædebane ned. Der er desværre et par stykker mere i gruppen med dårlig ryg. Så vi valgte den sikre løsning. Vi skulle gå et lille stykke op til liften og her gik vi forbi en masse små boder som solgte huer, vanter, T-shirts, bøger, kort, dukker, bamser og en masse andre ting. De var igen utrolig påtrængende og blev ved og ved med at vise os ting fra deres bod vi jo bare matte købe.
Vi havde taget godt med tøj på for vi havde hørt at det var koldt deroppe. Men solen skinnede og det var vindstille og der ud over var det også lidt hårdt med alle de trapper. Så vi kunne sagtens holde varmen og måtte lyne jakken op.
Det var et fantastisk syn. Muren snoede sig op og ned og fulgte landskabet. Der er langt ned når man står på muren og en enestående udsigt. Vi gik et stykke oppe på muren og det gik meget op og ned. Nogle gange var der trin andre gange var det bare en rampe. Efter en timestid tog vi liften med igen. Vi købte en sandwich og kørte tilbage til Beijing. Har var vi en tur forbi OL byen. Vi så fuglereden og vandterningen udefra. Vi gik lidt rundt på den store plads og så også den olympiske fakkel – der var dog ikke ild i den.
Da vi kom tilbage til hotellet ville vi lige runde dagen af med en kop kaffe og da der ikke er plads til 16 personer på den nærmeste starbuck endte i i hotellets lobby. Men det skulle vi aldrig ha gjort. En kop kaffe 69kr, varm kakao 66kr. Uha da da.
Efter ½ time på værelset tog vi ud for at spise. Vi var 5 par. Vi spiste på en restaurant hvor man sidder og ser at kokken laver ens mad. Se billeder. Det var en rigtig god oplevelse og maden smagte rigtig godt. Vi sluttede dagen med et kop kaffe på en café. Vi nyder virkelig hinandens selskab i gruppen og ved vi skal nyde og udnytte at vi har muligheden nu. For om på dage har vi hænderne fulde og meget andet at tænke på.
I morgen skal vi være færdig til at forlade hotellet kl. 09.00 Og indenrigsflyvninger i Kina tillader kun 1 kuffert af 20 kg pr. person. Så vi må efterlade en stor del af vores bagage på hotellet her i Beijing. Så der skal prioriteres hvad vi skal ha med.
17. februar 2011: 22.10 Beijing tid & 15.10 Dansk tid
Vi skal lige starte med gårsdagens fantastiske middag.
Lars hentede os kl. 19.00 og så var vi på en lækker restaurant hvor vi fik alverdens fine specialiteter serveret og spist på Kinesisk maner. En skål på bordet af hver slags mad, og så spiser alle af den skål. Rejer, svampe, salat, nogle kødboller eller lignende indpakket i dej, Valnøder og mere salat.
Men den helt store oplevelse var Peking And…. Er det rigtig flot bestiller man en HEL. Og så kommer kokken ud til bordet og parterer ”fuglen” Man starter med at få serveret en lille stykke skind. Skåret i ca 2 x 3 cm stykker. Sådan et stykke dypper man så i sukker og spiser. Uhmm det smager godt. Så bliver hele anden ellers skåret i stykker. De bliver skåret på skrå og kun lidt ind under skindet på Anden. Så det er mest skind og fedt man får… der er ikke ret meget kød med på stykkerne. Et par små skiver and dyppes i soyasauce og lægges på en meget tynd pandekage, der over kan man så komme lidt sennep, Ingefærd ”stumper”, Agurke strimler, Forårs løg i strimler.
Så pakkede man pandekagen rundt om og spiste det med pind… alt pakkede man selvfølgelig selv ved at tage de enkelte ingredienser med pinde og putte i. (selvom man fik et par plastikhandsker SKULLE man jo ikke bruge dem, vel Betina…???)
I dag var vi tidligt oppe. For vi havde besluttet at vi senest skulle køre her fra hotellet kl 8. Vi tog et taxi ud til parken ved tempel of Heaven. Her havde vi fået at vide at kineserne tager hen og starter dagen med morgen gymnastik og andre fysiske udfoldelser. Vi blev ikke skuffet. Der var mange mennesker her. Nogle lavede gymnastik/yoga, andre små løb rundt i parken og andre spillede med en sandpose med fjer på, som de skiftedes til at sparke til. Vi så også en meget stor gruppe mennesker der var samlet for at synge. Først varmede de stemmerne op og sidenhen sang de nogle sange. Der stod en dirigent i midten og folk stod rundt om. Ved parkens østport sad der mange ældre mennesker og spillede kort og forskellige brætspil. De så virkelig ud til at de hyggede sig trods kulden. Men det handler jo om den rette beklædning..
inde i parken ligger tempel of heaven som består af offerterrassen mod syd, midt i parken den kejserlige himmelhvælvings sal hvor kejserens åndetavler blev opbevaret og længst mod nord Høstbønnens sal. Inde i høstbønnens sal står der 4 store søjler som symbolisere de 4 årstider. De andre 12 lidt mindre søjler symbolisere de 12 måneder. Virkelig smukke bygningsværker fra 1420. Lidt længere mod vest i parken stod double ring pavillon.
Efter at ha gået rundt i 3 timer i parken trængte vi til et lille hvil og så kunne det gøre godt med et stykke kage og lidt varmt at drikke. For det var godt nok koldt.
Herefter tog vi en tur på perlemarkedet. Jeg så ikke så mange perler. Men tørklæder, slipse, jakker, fleecetrøjer, ure, telefoner, tasker og alle slagt gadgets. Men vi blev overfaldet hver gang vi gik forbi en bod. De ville alle sælge os noget og forsøgte at overbevise os om at vi bare måtte eje det. Det var forfærdeligt. Selv om vi kiggede lige ud og ikke så eller rørte ved deres ting blev de stukket op i hovedet på os og de hev og rørte ved os for at få os til at kigge. Vi skyndte os ud derfra igen. Bag den første hal lå en lidt mindre med legetøj. Her var mere ro på og vi havde tid til at se og røre ved tingene uden at blive overfaldet. Så vi kom da lige til at købe et par ting til Camilla. Bla en Pandabjørn.
Vi var hjemme på hotellet et par timer midt på dagen for at Ulrik kunne hvile ryggen lidt, selv om det går meget bedre med ham, så bliver ryggen træt og det hjælper at ligge lidt ned. Her i eftermiddag har vi været ude og gå i ambassade kvarteret og set vagtskifte og ellers bare nydt det fine solskinvejr.
Det blev vist et langt stykke. Men det har virkelig været en god dag. I morgen skal vi på muren. Det bliver spændende.
16. februar 2011: 17.15 Beijing tid & 10.15 Dansk tid
I dag var vi nede og spise kl 8.15 – vi tog os god tid da Ulrik havde en tid hos Kiropraktor kl. 10.50.
Men så lang tid kunne det jo heller ikke tage at spise morgenmad. Så vi nåede også forbi et stort indkøbscenter. Her var der en hel etage med baby udstyr, tøj og legesager. Det var ret overvældende. Så der må vi over igen senere i dag. Efter Ulriks kiropraktor besøg fik han besked på at nu kunne der ikke gøre mere og nu er det op til Ulrik at passe på og lave øvelser for at gøre rygge stærk igen.
Ulrik må ikke løfte og skal passe på ikke at vride i ryggen. Så nu er vi på udkig efter en klapvogn til Camilla. Havde ellers regnet med at vi ville bruge den bæresele vi har med. Men lille mor kan jo ikke bære både tasker og barn.
Efter et lille hvil på hotellet tog vi en taxi ind til byen til et område der hedder hutongrne. Det er et område med gamle lave bygninger og her er der en gade med små hyggelige butikker og gadeboder. Gaden er en af de ældste i beijing og er 781m lang og 8m bred. Vi var blevet lidt sultne og skulle da lige smage nogle æblesivelignede boller. Fik at vide at der var seefood i. Ja ja fint nok dem tager vi 6 stk af. Blev noget overrasket efter den første bid, da dyret kom frem – se billede….. føj. De røg ud og vi købte noget andet.
Det var virkelig en hyggelig gade og mere autentisk som Betina siger. Det betyder. ser mere Kinesisk ud end skyskrabere. Vi gik lidt rundt i området og endte på et torv med 2 tårne – henholdsvis tromme og klokke tårn. Vi kom desværre 10 min for sent til en opvisning og ville ikke vente 1 time mere til næste show.
Nu er vi snart klar til at gå på cafe og ligge billeder og tekst på hjemmesiden. Det er nemlig ret dyrt her på hotellet at gå på internettet. Så Starbuck med free WiFi er et hit.
I aften skal vi ud og spise Peking and – det ser vi frem til.
15. februar 2011: 17.50 Beijing tid & 10.50 Dansk tid
Mandag aften skulle vi så ud og spise Sushi… men pga Valentines day var der optaget. Også en del alle af de gode restauranter som Lars kendte var optaget. I stedet for blev det til en spansk Tapas restaurant. Vi valgte en masse forskellige små retter og sluttede aftenen af med is på ColdStone.
Månen hernede ser sjov ud…. den ligner et Æble der er taget en bid af. (se billede) fandt dog også den rigtige lysreklame hernede 😉 Og en hel vinduesfacade med store lagkager… 🙂
Allerede kl. 02.00 vågnede Betina og 02.30 Vågnede jeg… så kunne vi ikke sove mere. Var det JetLag…? Vi lå bare og vente og drejede os til kl. 05.00 hvor vi så endelig faldt i søvn igen. Der var morgenmad fra kl. 06.00 til 09.00 så kl. 08.00 gik vi ellers ned i restauranten og fandt Bacon & Egg div. Brød, pålæg og nudler i lange baner….!!! Vi havde booket en tur ind til Den forbudte by og pladsen foran Mao`s Mausolæum… men min ryg var igen begyndt at gi problemer… 🙁 Jeg kunne ikke selv tage strømper & bukser på lige såvel sko var umulig for mig at få på. Det var lige før jeg opgav at komme ned til morgenmad. Gennem en af AC guiderne fik vi fat i en kinesisk hokuspokus mand (alm. læge med speciale i Ryg) og så kom jeg ellers i behandling. Efter endt behandling kunne jeg selv tage mine sko på, og har allerede lavet endnu en aftale med ham i morgen igen. Han anbefalede en gåtur men ikke noget med at slæbe på noget.
Vi tog en tur ind til den Himmelske freds Plads og Den forbudte by. Men nu uden guide, vi skulle lige ha gåturen igennem og det var stort… Nu kan man nemmere fornemme hvor stort Ming Dynastiet engang har været med alle de bygninger og alt den plads. For ikke at nævne Mao. En enorm plads. Op mod en ½ million mennesker kan der samles på pladsen. Der var langt at gå og samtidig var det pivende koldt…. Og da vi havde set rigeligt på træudskæringer, slanger, drager og andre ”vagtdyr” bestemte vi os for at finde en Taxi og tage tilbage til hotellet. Men ingen ville køre os. Alle sagde enten at der var for langt eller at de holdte Pause. Hmmm så gik de da glip af de monetos. Endelig fik vi en og han fik Dobbelt takst for ulejligheden. I alt 40 Yuan (ca. 35 Dkr.) Og så var han glad. Det var vi jo også…!
Nu står den på afslapning på hotellet og senere café besøg.
Jeg kigger lige ud af vinduet på hotellet og ser hvor meget smog der er. Det er ellers helt skyfrit, men bilos gør at man ikke kan se ret meget.
14. februar 2011: kl 17.26 Beijing tid & 10.26 Dansk tid
Betina tog selv 3 store kufferter, 2 håndbagage og en ekstra håndtaske. så gik jeg pænt ved siden af og havde rigeligt at gøre med at holde mig selv oprejst… “Hvor god en mand er man så” at man ikke kan hjælpe med at slæbe bagagen, men Betina klarede det til UG 😉
Flyveturen fra Tirstrup til Kastrup gik godt… Jeg nåede liiige at drikke 2 kopper kaffe ombord på flyet.
Da vi ankom til Kastrup, gik der ikke mange minutter før vi fik en sms fra Elin om at hun var i lufthavnen og på vej ud i ankomsthal 1 efter os. (Vi havde nu vores egen Security med) Vi fik en kop kaffe og en hel del fif til rejsen ud og hjem samt i Beijing. og så blev vi lige kørt ud til afgangs gaten… det var service TAK for turen.
Der var god benplads i flyet, Og hver 3. kvarter skulle jeg lige op og strække ryggen, det foregik ved at jeg smuttede på toilet og lavede mine øvelser derinde… ikke meget plads men det gik. Flyveturen gik forbavsende godt, fik set et par gode film og så havde Gate Gourmet leveret menuen både den varme ret og morgen maden Rigtig lækkert… (Anders det kan i jo godt lave) Glemte jeg at skrive at vi fløj med SAS…!
Det gik hurtigt med at komme igennem lufthavnen i Beijing, Vi fant også hurtigt ud til guiden som AC havde sendt. Og så blev vi kørt til hotellet og indkvarteret.
Lars fik lige en mail om at vi nu var ankommet til Hotellet og boede på værelse 725. Jeg tror der gik ca 20 min så bankede det på døren
“det er Lars…!” og så smuttede vi lige på café hvor første stykke kage blev spist.. Ostekage uhmmm vi skulle også lige op på 20. etage og se hvor Lars Arbejdede. Så nu havde vi også besøgt VESTAS i Beijing.
Vi er nu tilbage på hotellet og skal ud og spise Sushi i aften…
See you tomorow..!
12. februar 2011:
Vi har lige idag modtaget 3 stk nye billeder af Camilla og hun er virkelig dejlig.
Vi har fået oplyst at Camilla er 70 cm nu og vejer 9 kg. hun har en fodstørrelse på 10 cm og har fået 6 tænder.
Hun kan side op selv og hvis hun får en hånd at støtte sig til kan hun også stå op.
Hun har nogle gode sovevaner og spisevaner…. (Michelin Girl) 🙂
9. februar 2011:
Så har “Postmand Per” været her og han havde vores pas med indklistret Visum med til os. Nu er vi straks blevet mere rolige og kan glæde os til at skulle afsted på søndag.
Var ellers nervøs i formiddags efter at jeg ringede for at høre til vores Visum…. og så fik jeg at vide at den da blev hentet i går… hentet…?? Jeg har ikke været i KBH og hente mit pas og visum… hmm “But it got pickup yesterday”… så blev jeg da først nervøs da han igen sagde at den blev hentet i går, men jeg havde ikke hentet den eller lavet aftaler med nogen om at hente den… så sagde han. “The postman pickup the pas and visa”… jeg er slet ikke rolig før jeg har det hele i hænderne…!
6. februar 2011:
Vi har idag været en lille tur på Sjælland for at mødes med de familier vi skal rejse med til Kina. Det var en god oplevelse at få sat ansigter på de andre.
Vi ser frem til at skulle dele tid og oplevelser med dem.
29. januar 2011:
Så er invitations brevet kommet fra Kina.
Og vi er nu officielt inviteret ned for at hente Camilla.
Det var helt dejligt at komme hjem fra sommerhus og læse dette stykke papir.
28. januar 2011:
I dag er det Camilla`s Fødselsdag… hurra hurra hurrraaaaa…..
Vi har fejret fødselsdagen med Kransekage & Fraglite kage uhmmm
Og så har vi det på video til Camilla…!
20. januar 2011:
Jubiiiiii………… Så fik vi endelig en dato.
Her til aften har vi modtaget en mail om at Provinsmyndighederne (CAB)
har sagt JA til at vi kan få overdraget Camilla d. 21. februar.
Derfor forventer vi at bestille billetter til at rejse til Beijing d. 13. 14. februar.
Vi håber at vi kan være hjemme igen d. 2. marts om alt går vel.
20. januar 2011:
Vi har idag sendt Visum ansøgning afsted, så vi kan få orden i alle papirer inden afrejse.
19. januar 2011:
Så har vi fået vores vaccinationer…
Av av … Betina grinede af min ømme skulder, som kun var øm en times tid..
og så kan det ellers nok være at hun selv blev øm resten af dagen og natten…!
7. januar 2011:
AC sender acceptbrevene til CCAA i Kina.
Vi blir oplyst om at der vil gå 3 til 4 uger inden vi får invitation fra CCAA om at komme ned og hente Camilla.
2. januar 2011:
Vi er nu helt klar til at sende alle papirer underskrevet retur til AC, som samler gruppens acceptbreve og sender dem til Kina
Så er det bare ventetid igen. Nu venter vi på en invitation fra Kina, så vi kan komme ned og hente vores datter Camilla.
29. december:
Vi har idag modtaget brev med alle originale papirer og billeder.
Hun er MEGET skønnere på disse billeder end på dem vi havde fået pr. mail.
28. december:
Vi har i dag modtaget mail med alle oplysninger på vores lille pige. Hun er sund og rask
Det er skønt at læse om hende og se billeder. Vi ser dem igen og igen.
22. december:
Papirerne er oversat fra kinesisk til engelsk og videresendt til Pædiater. Pædiateren skal nu afgøre om hun ligger inden for en normal godkendelse og ellers er sund og rask. Når han har lavet en udtalelse får vi papirerne tilsendt.
20. december:
Jubii så skete det endelig – Vi har fået barn i forslag
En lille pige der er født d. 28. januar 2010 – hun er nu 11 måneder gammel.
Papirerne på kinesisk sendes til oversættelse.