Konsekvens

I enhver handling er der en konsekvens, alt hvad vi gør og siger, er en handling som kommer fra en tanke, allerede i tanken bør man overveje konsekvensen, lad os kalde det Konsekvens-analyse. Jeg er ikke selv super god til det, men jeg forsøger.

               Alle er nok klar over at hvis man kører forstærk, så er der en konsekvens forbundet ved det. Er man uheldig bliver man ”knipset” af Politiet, og får en bøde eller måske et klip i kørekortet. Er man mere uheldig kan man risikere at køre ind i nogen og lave lidt buler. (materielle skader er dog blot ærgerlige) Eller i værste fald køre et barn ned med fatale følger. Det er alt sammen konsekvenser vi kan tage og føle på. Vi kender til det og kender situationerne men handlingerne er ikke gennemtænkt, Vi er selv en del af vores handlinger og må selv tage konsekvenserne for dem.

               Rundt omkring hører man ofte folk der taler uden om, eller forklarer sig på en undskyldende måde, eller helt prøver at bortforklare en situation. For mig at se er de totalt Konsekvens sky. De vil ikke tage ansvaret for deres handlinger, måske bliver der ligefrem forsøgt at lægge skylden på en anden. Det er virkelig lavt. En rigtig dårlig holdning. Vi er alle mennesker, og det er lovligt at fejle. Vi er ikke perfekte. Hvorfor er der nogen som ikke vil indrømme når de laver fejl eller tager fejl. Hvad er det som gør at vi forsøger at være perfekte når vi ikke er det. Jeg tror det er Æren, og at man på en eller anden måde gerne vil ses op til. Vi tænker på hvad andre tænker og synes om os. Vi vil vise en god side af os selv til omverdenen. Vores liv er præget af hvordan omverdenen ser os. Det er gjort til status at have styr på det hele. Det er Egoismen. Den lille egoistiske JEG, som er inden i os alle sammen.

JEG, MIG & MIG SELV