Camilla fortæller

08-02-2012
I går sov Camilla i vuggestuen for første gang, og det gik rigtig fint, I dag skal hun så lege deroppe og spise formiddagsfrugt og middagsmad inden hun skal ud og sove, Og først derefter kommer Far og henter hende igen… pyyyhaaa hvem mon det er hårdest for…?
Camilla havde det ihvertfald rigtig sjovt på den store gynge ude i fællesrummet sammen med et par andre børn da jeg vinkede farvel til hende i formiddags.

01-02-2012
Så har Camilla lige haft fødselsdag, hun blev 2 år. Det var en rigtig god dag og hun blev fejret med besøg af Bestefar og Bestemor samt Morfar og Mormor, og mostre og morbrødre med ægtefæller og børn.
Camilla fik masser af gaver og rigtig lækker kagepige og lagkage.
I dag er Camilla lige startet i Vuggestuen, det var rigtig sjovt at komme derop, der er masser af legesager og hele tiden nogen som vil lege med mig.
Der er billeder fra fødselsdagen HER

29-12-2011
Så har vi fejret den første Jul sammen med Camilla.
Vi pyntede Juletræet d. 24. om formiddagen Det kunne Camilla også sagtens hjælpe til med. Vi fejrede Julen herhjemme og havde besøg af BedsteFar & BedsteMor – MorMor &MorFar. Camilla var rigtig glad og godt tilpas hele aftenen, hun kiggede meget på træet da der blev tændt lys i den. Og så var det et kæmpe hit at gå rundt om træet, det kunne hun rigtig godt li. Camilla fandt ud af at man i Julen fik mange lækre ting. Hun ville gerne pille mandariner men Mor kunne få lov at spise dem, Marcipan og andet slik ville hun derimod gerne spise.

Vi har lige været inde hos kusine Kirstine og købe sko til Camilla, og selvfølgelig skulle hun da også have nogen sko næsten som Fars, så vi fandt et par Adidas Løbesko i str. 23 med lilla striber… okay Fars er ikke lilla 🙂

22-12-2011
Der er sket rigtig meget siden der sidst er blevet opdateret her på siden.
Vi har flere gange tænkt om vi skulle opdatere eller ej, og er hver gang kommet til den konklusion at vi ville vente til vi havde noget konkret at opdatere med.
Camillas udvikling gik jo ikke helt så hurtigt fremad som vi ku ha håbet og ønsket, Der blev koblet nogle specialister på Camilla som skulle se hende kravle, gå og lege.
Vi fik en tid til MR scaning og det viste sig at Camilla havde noget spasticitet (også kaldet cerebral parese) som fik indvirkning på hendes ben, fodstilling og gang. Der er så blevet iværksat en masse og på nuværende tidspunkt har vi fået Ortoser det er en form for plastik skinner  som skal holde foden i den rette vinkel. Dem skal hun så have på når hun går. Dog kan hun endnu ikke gå selv.

 

Lilla skinner med hjerter på 🙂

24-08-2011
Så har Camilla kravlet rigtig for første gang. Eller hun har gjort det før men dog kun et par “skridt” Nu var det ca 1½meter og det har hun gjort flere gange. Og når hun blir træt og falder ned på armen skal vi bare sige “op på armen” så kommer hun op igen og kravler videre 😉 Dejligt….

21-08-2011
Camilla har i en lang periode ikke ville spise andet end hendes flaske, ja hun ville næste ikke smage på ret meget andet selvom det har kørt godt i perioder.
Så det var sådan lidt med overvejelser om jeg skulle smøre en ½ leverpostejsmad idag eller lave en flaske fra starten. Nå men det blev til en ½ leverpostejsmad, skåret i små bider.. og utroligt den ene bid efter den anden forsvandt ind i Camillas mund og hun har nu spist næsten 2 hele stykker rugbrød med leverpostej dog minus afskårede kanter…. 🙂

18-06-2011
Så har Camilla været ude og sejle for første gang, det var der ingen problemer i. Vi hyggede os og havde det sjovt på Færgen. Det var også første gang at hun var med i Campingvognen…. Se det var lidt en anden oplevelse, Hun synes det var meget sjovt at se Far & Mor stille forteltet op. Og der var da også hyggeligt at lege på gulvet i forteltet.
Men det var straks værer at få Camilla til at sove i campingvognen, det var jo helt forkert, hvor er min seng og hvorfor er der ikke lige så stille som der hjemme og…..
men det lykkedes dog. Hele lørdagen var vi i Holte til 24 timers løb og det klarede Camilla rigtig flot. Vi havde tæpper og legesager med til hende så det kunne lade sig gøre at side i skyggen. og middagsluren blev taget under et stort træ.
mandag eftermiddag var vi på besøg hos Rasmus.
Rasmus boede også på samme børnehjem som Camilla, og der er kun 14 dage imellem dem. Det virkede meget som om de kunne kende og huske hinanden da vi kom ind af døren. Vi havde nogen rigtig gode timer sammen.

21-05-2011
Hvor er det længe siden min Far har skrevet noget her…..
Vi nyder det alle tre… det er bare rigtig træls at far er på arbejde så lang tid om dagen, men Mor og jeg hygger os rigtig, vi går nogle ture og leger på tæppet nede på gulvet.
Jeg er begyndt at gå til en fysioterapeut ude på Skejby sygehus, så vi kan få min motorik en lille smule speedet Up…!
Og så idag har vi været i Søhøjlandets Vandland det var rigtig dejligt at være i den varme børnebassin og da Mor gik ind i bad gik Far og jeg en lille tur i Boblebad. Det var sjovt.

21-04-2011
Der er sket meget siden sidst…
Far er desværre begyndt på arbejde igen, så nu har jeg kun Mor hjemme, men vi hygger os også rigtig meget sammen. Jeg glæder mig altid meget til Far kommer hjem sidst på eftermiddagen. Så fjoller vi. Han tager ting på hovedet som slet ikke hører til der, det er sjovt og jeg griner meget.
Mor & Far fik et brev den anden dag med deres adoptionsbevilling fra Statsforvaltningen.
Og så var mit “gamle” Kinesiske pas med retur… det skal vi gemme, den er sjov at ha.

11-04-2011
I dag har jeg været med Mor, Far & Kashi ovre på legepladsen….
Det var vildt sjovt jeg grinede hele tiden og nød bare at gynge i det gode vejr.

04-04-2011
Ja vi får jo ikke skrevet hver dag.
men Camilla kan nu vende sig fra maven om på ryggen. Hun er stadig ikke vild med at ligge på maven, men klarer det mere og mere. Hun er helt vild med at få svinge ture i et stort håndklæde, og griner meget højt når det sker.
Nætterne er stadig ikke nemme, men vi fornemmer lidt at det går den rette vej med nattesøvnen…
Om det bare er tilfældigheder eller vi er på vej mod nye nattevaner… tjaaa vi håber.

24-03-2011
Så fik vi da den konstatering….
Mor kommer hen til Camilla og hun begynder at pyldre, så kommer Far og hun smiler og griner, Mor viser sig igen…. pylder… Far er der og så smiler hun igen…
😉

23-03-2011
Min Far har lige opdaget idag at jeg har fået endnu en tand. Den var der ikke i aftes da han hjalp mig med at børste mine tænder, men idag da vi sad og spiste en Kiks så han lige at der jo var kommet endnu en lille tand i undermunden…. Så kaldte han på Mor som straks kom og så den.

12-03-2001
-Vi har nu været hjemme i 11 dage, Og nyder alle hinanden.
Camilla viser stor fremgang i alt hvad hun laver.
hun “snakker” og pludrer på livet løs, og på puslebordet liver hun helt op og viser hvor glad en pige hun virkelig er.

-Så tænker man lige…. Kysser vi for meget siden Camilla er begyndt at sige “kysselyde”