Marathon på løbebane.
Man må sige at det er lidt ensomt at løbe 102 omgange alene på en atletikstadion.
Jeg havde skrevet til Skovbakken IF og fået lov til at låne deres løbebane for at løbe mig et Marathon. Det var ikke planene at få en masse hurtige kilometer, men derimod at få lang tids ensformigt monotomt løb. Det var hjernen som skulle trænes i dag, Viljen til at fortsætte når det virkede alt for kedeligt og seriøst uinteressant, efterhånden som man løb omgang efter omgange kom ensomheden snigende, så det var godt da Betina & Camilla kom retur til banen igen efter de havde været hjemme og holde middag.
Det regnede let da jeg startede men allerede efter 40 min blev det tørvejr og vejret blev bedre. Ja solen kom faktisk frem og det blev helt dejligt vejr…
Jeg havde planlagt at bruge elastikker omkring håndleddet for at tælle omgange, men elastikkerne jeg havde fundet var alt for små og sad for stramt om håndleddet. Så i stedet for blev det til en Manilla mærke hvor jeg havde skrevet hhv. 102 – 100 – 95 – 90 – 85 – 80 osv. med 5 omgange som interval ned af. Jeg løb først de 2 omgange og satte så en streg over ”102” og så løb jeg 5 omgange og satte streg over ”100” osv. på den måde skulle jeg kun holde styr på 5 omgange og kunne hele tiden se hvor mange omgange jeg manglede når jeg gik i depot for at strege og drikke…
Det var ikke noget problem at løbe den forholdsvis lange distance, Problemet var igen (som så tit) at holde tempoet nede på 5 min 30 sek. pr. km. Men hele oplevelse var god og jeg er sikker på det har givet en masse på det mentale og styrket viljestyrken. Jeg føler mig klar til at løbe mere, benene og kroppen har det super godt, men nu skal der ventes, spares og lades op til 24 timers løbet i Viborg. Niveauet skal blot holdes, da jeg tror det er for risikabelt at forcere træningen.
Næste beretning blir: ”24 Timers løbet i Viborg
”